Af: Tom Hansen
I et lille rum bagerst i køkkenet står vores allervigtigste redskab. Det er en ovn mage til den, som står på alle afsnit, der modtager mad fra køkkenet. Den der flere gange om dagen varmer maden op til vores patienter.
Mad er, som alle ved, levende. Både smag, duft og konsistens ændrer sig med tiden. Frikadellerne, som vi lavede i går, smager ikke på samme måde i dag.
Så det er ikke nok for os at smage på de nystegte frikadeller – vi skal også smage dem opvarmede dagen efter. Derfor er den ovn så vigtig for os.
Uden den ovn ville vi ikke vide, hvordan den mad, vi serverer for patienterne, rent faktisk smager.
Maden ændrer smag. Derfor skal vi lære at smage maden til, så den er perfekt en dag eller to senere.
Når vi for eksempel laver en karrygryde, er det vigtigt, at de medarbejdere, der smager maden til, ved, at mens krydderismagen aftager, stiger saltsmagen. Så når karryretten bliver smagt til, skal den smage lidt for meget af karry og lidt for lidt af salt.
Så sidder den lige i ”skabet”, når den når vores patienter